23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Patientforening om suspendering: Det bider sig selv i halen

Advertisement

Danske Patienter tager den politiske beslutning om at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien "til efterretning".

Det skriver paraplyorganisationen for patientforeninger i en pressemeddelelse.

- Vi anerkender behovet for at minimere presset i sundhedsvæsenet her og nu, men det er selvfølgelig en bekymrende nyhed for patienterne, siger Klaus Lunding, formand for Danske Patienter, i pressemeddelelsen.

Advertisement

Han er dog glad for, at suspenderingen foreløbigt udløber om fire uger.

Mandag aften fulgte et flertal i Folketingets Epidemiudvalg en indstilling fra Epidemikommissionen om at suspendere garantier for patienter.

Udredningsgarantien dækker over, at patienter, der bliver henvist fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Advertisement

Behandlingsgarantien betyder, at man har krav på behandlingen inden for 30 dage efter udredning.

Suspenderingerne skal frigive kapacitet og skyldes det stigende coronapres og særligt bekymringen for varianten omikron.

Særligt, at udredningsgarantien nu suspenderes, kan ifølge Danske Patienter få "langsigtede konsekvenser" for både patienter og sundhedsvæsenet.

Advertisement

- Det bider sig selv i halen, for patienterne vil være mere behandlingskrævende, hvis de kommer for sent i gang med behandling. Det er vigtigt, at man sørger for at have en kapacitet, som kan sikre, at alvorlige sygdomme ikke får lov til at udvikle sig, siger Klaus Lunding.

Han peger videre på, at suspenderingerne ikke kommer til at løse "de grundlæggende problemer" med personalemangel i sundhedsvæsenet.

Advertisement

Videre siger Klaus Lunding, at kommunikation til patienterne nu er afgørende.

- Det er også utrolig vigtigt, at man får kommunikeret klart ud, at man stadigvæk skal gå til lægen, hvis man har symptomer på sygdom.

- Når man suspenderer patientrettigheder, sender det et signal om, at sundhedsvæsenet er maksimalt presset, og vi kan godt frygte, at borgere med symptomer holder sig væk fra lægen i et misforstået hensyn, fordi ikke vil belaste sundhedsvæsenet, siger han.

Advertisement

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03